Leif_Vestergaard (1).jpg

De kristne i Palæstina - foredrag med Finn Vestergaard

    For mange danskere kommer det som en overraskelse, at der findes kristne palæstinensere – altså kristne med arabisk baggrund. Foredraget vil beskæftige sig både med den historiske udvikling og den aktuelle situation for de kristne i Israel/Palæstina.



    Det kræver lidt indsigt i kirkens 2000-årige historie at forstå, hvordan det kan være, at der findes kristne palæstinensere, og hvem de er i dag. Allerede i Apostlenes Gerninger kapitel 2 i det Nye Testamente fortælles der, hvordan apostlen Peter pinsedag prædikede for de mange forskellige befolkningsgrupper, der befandt
    sig i Jerusalem, herunder arabere, og den dag blev der føjet næsten tre tusinde mennesker til. Så langt kan en del af de kristne i Israel/Palæstina i dag faktisk føre
    deres rødder tilbage. Men vilkårene for de kristne i Mellemøsten har gennem tiderne været og er stadig meget omskiftelige og ofte vanskelige. Lige fra starten lærte de, hvad lidelse - martyrium - indebærer. Og i disse år skrumper antallet af kristne dramatisk.