Cafe LIv.jpg

Café Liv

    Café Liv er et fristed for unge!

    Café Liv onsdag

    Hver onsdag fra kl. 15.00 er foreningsbygningen åben for alle unge. Senere på eftermiddagen bliver der serveret lidt forskelligt eftermiddagsmad, saftevand og varme drikke.

    Der er ikke noget program på disse eftermiddage, så der er mulighed for at lave lektier, slappe af eller bare være sammen med vennerne. Der er også nogle voksne i huset, som man kan få sig en snak med.

    Sidst på eftermiddagen bliver der sørget for noget aftensmad, som caféens unge ofte selv skal tilberede eller finde frem, mens det nogle gange bliver serveret for dem.

    Café Liv weekend

    Nogle gange er der weekendaktiviteter i Café Liv. Det kan være brunch, som vi kender det fra "Brunch for unge", men det kan også være ud-af-huset aktiviteter som en tur i DGI-huset, en picnic ved Fuglsang sø eller - måske - en koncert med Kim Larsen på taget :) Alle ideer er velkomne!

    Aktiviteterne i Café Liv weekend har varierende pris

    Café Liv er på facebook

    Det meste kommunikation om arangementer i Café Liv foregår på facebook, enten via begivenhedsinvitationer eller i gruppen "Café Liv - Herning KFUM og KFUK"

     

    Café Liv er hele tiden under udvikling, og DU kan være med til at præge den. Enten ved at bruge caféen og komme med gode idéer eller ved at melde dig som voksen ressourceperson i udvalget.